Solrød Sportsfisker Klub 'Regnbuen'

Generelle regler

Tekst: Mogens Hansen


Tilmelding:

Tilmelding til turene er bindene, og du hæfter for betaling ved afbud, såfremt vi ikke har reserve til pladsen, eller du selv kan finde afløser. Tilmelding foretages til Turleder Poul Erik R. Nielsen (aften) på telefon 56142614

Kørsel:

Tilrettelægges blandt de fremmødte, og betaling herfor afregnes med chaufføren af bilen. Pris for kørsel er ikke indregnet i turpriser. Hvis man kører flere sammen eller evt. direkte, skal dette oplyses til turlederen, så ingen venter forgæves i den anledning.

Fiskeriet:

På alle turene sker der lodtrækning om pladserne blandt alle deltagerne. Bortset fra turene efter stortorsk på Øresund, hvor alle har mulighed for pirkeside, sker der bytte af plads, når halvdelen af tiden er gået. Du vil således komme til at fiske på både kaste- og pirkeside, som man også gør til KM og DM.

Kvalifikation til kredsmesterskaber i havfiskeri:

Klubben deltager normalt altid heri med et eller flere hold. De største fisk fanget af medlemmer tæller til kvalifikationen til deltagelse i KM. Deltagerne betaler selv for deltagelsen, men der er tradition for, at såfremt et eller flere hold kvalificerer sig til Danmarksmesterskabet i havfiskeri, så betaler klubben deltagelsen her. I begge konkurrencer er der normalt både pokaler og flotte præmier til de bedste.
Alle torsk tæller med i konkurrencen uanset hvordan disse er kroget.
Det er deltagernes ansvar altid at have gyldigt fisketegn på turene, men husk du hæfter for betalingen.
Man er velkommen til at tage venner og bekendte med på turene, men husk du hæfter for betalingen.
Ret til ændringer i ture og priser forbeholdes. Turene fra Onsevig kan blive aflyst ved kraftig blæst, normalt ca. vindstyrke 10 meter pr. sekund og derover. Jeg vil normalt dagen før ca. klokken 19.00 vide, om der er problemer med gennemførelsen af turen. Er du tilmeldt turen, vil jeg forsøge at kontakte dig, hvis turen bliver aflyst. Men hvis du kører selv og bliver i tvivl om turens gennemførelse kontakt mig for en sikkerheds skyld dagen før turen - efter klokken 19.00

Tilmelding til havturene:
Poul Erik R. Nielsen
Tlf.: 56142614 (aften eller weekend)

Free JavaScripts provided by The JavaScript Source
Tilbage til siden, hvor du kom fra.  


one.com
one.com